Oktober

Månedens første opgave: Aston Villa - en af de formodede konkurrenter til top4. Et tæt opgør blev vundet 2-1 på to scoringer af van der Vaart efter et tidligt Villa-mål. Tre vigtige point og så 14 dages landskampspause - forhåbentlig uden yderligere skader til nøglespillere. Det er specielt midterforsvaret, der er skadesramt, og konstellationen Bassong-Huddlestone i kampen mod Aston Villa var den tiende i sæsonens hidtidige kampe.

Mens der ikke blev spillet Premier League fodbold, foregik der alligevel et lokalopgør i London. Et lokalopgør på ord - primært fra en af West Hams ejere, fulgt op af skarpe meninger på nogle af de mange fansites.

Årsagen er, at Tottenham har lagt billet ind på at overtage det olympiske stadion, som netop nu er under opførelse, efter legene i 2012. Problemet er bare, at dette stadion ligger i Østlondon og er nabo til West Ham, som også gerne vil overtage adressen.

Tottenhams bud er indleveret i konsortie med eventgiganten AEG, og pludselig ser de fleste kommentatorer det som et reelt bud og ikke bare en back-up plan, hvis Tottenhams projekterede udvidelse af White Hart Lane ikke bliver godkendt af Lon-dons bystyre. Spurs bestyrelsesformand Daniel Levy har udtalt, at det selvfølgelig er et seriøst bud. Men hvad skal man lægge i det?

Kan man kalde sig Tottenham, hvis man ikke længere hører til i bydelen? Mange 'indfødte' Spurs supportere er stødt på manchetterne. West Ham ejer David Sullivan forventer oprør i gaderne. Bliver det følelser eller forretning, der kommer til at afgøre sagen? Fortsættelse følger uden tvivl.

Tilbage til fodbolden. Lokalopgør mod Fulham på udebane ventede efter landskampspausen, som blev overstået uden yderligere skader. Kontroverserne om stadionplaner blev afløst af en diskussion om offside reglen,da Tottenham vandt 2-1 på et sejrsmål af Tom Huddlestone. Scoringen blev først flaget offside på William Gallas, men efterfølgende godkendt af dommeren efter en snak med linjedommeren.

Sejren var et godt rygstød inden en af sæsonens alvorligste tests: Inter Milan på udebane. Men uha for en start på den kamp. 14 minutter spillet på San Siro, nede med 3-0 og målmanden vist ud. Inter gav et uinspireret og uengageret Totten-hamhold en lektion i præcise pasninger og følt omgang med bolden i 1. halvleg, der oven i købet sluttede 4-0 til et helt suverænt hjemmehold.

I anden halvleg var der 'kun' æren og stoltheden at spille for. Og det gjorde Tottenhamspillerne så. Muligvis satte Inter også kadencen lidt ned, men Spurs fik kæmpet sig tilbage i kampen, styrede begivenhederne i store dele af 2. halvleg og fik lukket af for Inters angreb.

Og da Gareth Bale tog en solotur fra egen banehalvdel, efterlod samtlige Interspillere i sit kølvand og scorede til 1-4, så kom der nerve i indsatsen. Så meget at Bale i de døende minutter scorede endnu to mål og reducerede til de hæderlige cifre 4-3. Tilbage står dog stadig en lidt bitter smag af den indledende afklapsning og et eftertrykkeligt 'velkommen' til eliten. Hvordan reagerer spillerne på det?

Reaktionen var egentlig OK. Men der manglede lige det sidste mål og yderligere to point efter Premier League kampen mod Everton. Den endte 1-1 efter en god forboldkamp, der dog lige manglede de helt oplagte scoringschancer...og et sejrsmål. Det blev i stedet til en intens kamp om hver meter på banen med en overvægt i spil og halve chancer til Tottenham, der godt kunne have retfærdiggjort en sejr.

Så var der en hel uges pause til næste kamp - ikke ligefrem er en walkover: ude mod Manchester United. Jeg er så træt af at høre journalister og kommentatorer påpege, at Spurs ikke har vundet på Old Trafford siden 1989. For havde dommer Mark Clattenburg og hans linjedommer gjort deres arbejde i 2005, så havde den nuværende OB-målmand Roy Carroll ikke fået lov til at fumle en bold ud af nettet i det sidste minut, og så havde historiebøgerne noteret Pedro Mendes for et af de mest spektakulære mål i nyere tid (langskud fra midterlinjen).

Mark Clattenburg var på spil igen denne gang og endnu engang i begivenhedernes centrum i slutminutterne, da han tillod Nani en scoring til 2-0. Det var han i sin gode ret til, da han ikke havde fløjtet i situationen umiddelbart inden. Her var Nani faldet om i en nærkamp i straffesparkfeltet. Clattenburg lader sig ikke snyde til at dømme straffespark. Men Nani stopper liggende bolden med hånden.

Her begår Tottenhammålmand Gomes en begynderfejl, da han pr. automatik tror, at dommeren har dømt frispark for hands. Han lægger bolden til rette for at tage dette 'frispark', tager tilløb og giver dermed plads til at Nani uhindret kan sparke bolden i det tomme mål.

Linjedommeren flager for Nanis 'håndbold, men Tottenhams gode ven Clattenburg underkender sin kollega efter et hurtigt samråd og dømmer mål. Er denne kendelse korrekt. Ja, for han havde jo ikke fløjtet for Nanis forseelse, men i stedet brugt fordelsreglen, da Tottenham var i boldbesiddelse. Han kunne jo ikke gøre for, at Gomes misforstår situationen.

Kunne dommeren i stedet have ladet den sunde fornuft sejre ved ikke at give synderen Nani fordel af sin forseelse? Sagtens. Og sådan er der jo så meget. Tilbage står det faktum, at Tottenham stadig ikke har vundet på Old Trafford siden...

November

Oven på skuffelsen i Manchester skulle Tottenham forsøge at rejse sig i en ikke mindre svær kamp nogle få dage senere. Modstanderen var Inter Milan - ganske vist på hjemmebane. Men målmand Gomes var ude med karantæne, og van der Vaart var blevet føjet til skadeslisten.

Den flyvende hollænder blev dog uventet klar til en halvleg og åbnede scoringen på en aften, der relancerede Spurs i Europa. Og sikken en aften. Tottenham spillede noget af det flotteste fodbold længe set, og Milan gav dem kamp til stregen...dog uden at blive rigtig farlige og uden at få gang i de kombinationer, de havde disket op med 14 dage tidligere.

Igen var det Gareth Bale, der stjal showet. Han fik ikke scoret denne gang, men leverede en forrygende indsats krydret med to assists og satte totalt den brasilianske verdensstjerne Maicon til vægs. Kampen sluttede 3-1, og Tottenham topper pludselig puljen.

Kunne holdet få armene ned til hverdagen i Premier League? Kampen mod Bolton på udebane den følgende lørdag var på papiret en svær opgave. Spurs har endnu ikke vundet en Premier League kamp her, og det skete heller ikke denne gang. Tværtimod kom holdet ned på jorden med et brag og et nederlag på 2-4.

Men tilskuere og tv-seere fik en underholdende fight, der er essensen af engelsk fodbold: højt tempo, voldsomt pres over hele banen, tætte nærkampe og knaldhård intensitet. Selvom Tottenham stillede med en fysisk stærk midtbane, så var det slet ikke nok til at dæmme op for Boltons meget fysiske spillestil. Bagud 0-3 ventede manager Redknapp nok også lidt for længe med at bytte den langsomme og ineffektive Krancjar på højrefløj med David Bentley.

Da det endelig skete, fik Tottenham hurtigt reduceret til 2-3, men et talstærkt pres for udligning gav bagslag dybt inde i overtiden. Og reelt havde en udligning heller ikke været fortjent. Bolton var i mere end én forstand stærkest på dagen.

Der var ikke lang tid til at slikke sårene. Tre dage senere kom Sunderland på besøg på White Hart Lane. Og 1-1 ud af den kamp, var nok ikke helt retfærdigt. Særligt ikke når dommer Howard Webb igen viste sig fra den knap så kompetente side i et par ret afgørende situationer.

Et klart straffespark til Tottenham og David Bentley blev konverteret til frispark den modsatte vej og advarsel til Bentley. Dernæst et førlighedstruende angreb fra Sunderlands Cattermole på Luka Modric, som blot blev straffet med et gult kort. Howard Webb er afgjort en af de dommere, som har brug for tv-billedernes hjælp. Nu må de gamle mænd i organisationerne snart få skyklapperne af og give ham muligheden.

De markante dommerfejl skjuler dog ikke, at Tottenham diskede op med meget nydeligt spil, men sjældent kom frem til oplagte målchancer. Så der var lidt at arbejde med frem mod weekendens kamp mod Blackburn. Her var der til gengæld chancer nok...et brændt straffespark, et par brændte friløbere, men også fire mål og flot spil undervejs.

Blackburn havde også deres muligheder. Et par stykker blev reddet på stregen af Tottenhamforsvaret, der til gengæld også forærede et par scoringer væk i de sidste minutter af kampen, så gæsterne fik pyntet på resultatet.

Næste modstander var arvefjenden Arsenal. Og uha det så sort ud ved pausen. Bagud 2-0 efter en halvleg, hvor de knap så populære naboer var totalt spilstyrende. Men kampen ændrede fuldstændig karakter i 2. halvleg, hvor et hurtigt reduce-ringsmål af Gareth Bale satte Spurs i gang.

Da kampen var forbi, stod der 2-3 på måltavlen. Van der Vaart på straffespark og Kaboul på hovedstød fuldendte det historiske og bemærkelsesværdige comeback. Tottenhamtilhængerne på stadion fik den første udesejr over arvefjenden i 17 år, og det var samtidig første sejr i 69 kampe på udebane mod de tidligere big-4 klubber, så nu slipper vi forhåbentlig for at høre mere til det.

Der er også grund til at nævne den tidligere Arsenal-spiller William Gallas, der i dagens anledning havde overtaget anfører-bindet hos Tottenham og spillede en forrygende kamp, hvor han fik stoppet adskillige farlige Arsenal-angreb med kvik og beslutsom indgriben. Hvis Tottenhamtilhængerne havde deres tvivl om det fornuftige i at engagere den tidligere arvefjende, så må den tvivl nu være manet effektivt til jorden.

De vigtige kampe står stadig i kø. Næste opgave var hjemmekamp mod Werder Bremen i Champions League. En sejr ville give billet til forårets ottendedelsfinaler, og billetten blev indløst på overbevisende facon med en 3-0 sejr, der aldrig var truet.

Liverpool var modstanderen den følgende søndag. Endnu en forrygende fodboldkamp med store chancer i begge ender, et brændt straffespark til Tottenham, tre brændte friløbere til Liverpool og et sejrsmål i overtiden. 2-1 til Tottenham og tre meget vigtige point på kontoen. Eneste minus var et par nye skader til van der Vaart og Kaboul.

Konklusion på 2010: Tottenham er med, der hvor det er sjovt 

Premier League ser ud til at knække ved årsskiftet. De fem øverste hold har skilt sig ud - Tottenham, de to Manchester klubber, Chelsea og Arsenal kæmper om mesterskabet og de fire Champions League pladser. Samtidig er alle de fire engelske CL deltagere klar til ottendedelsfinalerne i februar - heriblandt Tottenham.

Det er ikke mange år siden, at det var et drømmescenarium for Spursfans. Men nu er det virkelighed. Samtidig spiller holdet fantastisk underholdende fodbold, og der er tilsynelandende også en tro på egne evner blandt spillerne - så det kan næsten ikke blive bedre. Det skulle da lige være, hvis 2011 kunne føje noget sølvtøj til klubbens hæderkronede pokalskab...