Som man spørger, får man svar...

07.09.2010 - Som optakt til det danske landsholds EM-kvalifikationskamp mod Island (7/9-2010) brugte Berlingske Tidende spalteplads på at diskutere fodboldspilleres anvendelse af klicheer, når de bliver interviewet.

I den konkrete artikel var det landsholdets højre back Lars Jacobsen, der blev interviewet om fænomenet. Hans forklaring var: en kombination af tryghed, og at spillerne blev stillet de samme spørgsmål igen og igen.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om Lars Jacobsen tænkte det. Og hvis han gjorde, var han for diplomatisk til at sige det. Men han kunne lige så godt have svaret, at klicheerne ryger ud af spillernes mund i en lind strøm, fordi journalisterne stiller nogle uopfindsomme, banale, intetsigende eller direkte tåbelige spørgsmål.

For som man spørger, får man svar: "Hvordan så du kampen?" Målet til 2-0, hvordan oplevede du det?" Oven på sådan et drama, hvordan har du det lige nu?" Disse eksempler hører desværre ikke til sjældenhederne. Så måske skal journa-listerne prise sig lykkelige over, at de kun er blevet boykottet en enkelt gang.

Set fra tilskuerens, tv-seerens eller avislæserens synspunkt ved jeg ikke, hvad den type spørgsmål skal gøre godt for. Jeg bliver i hvert fald ikke klogere. Jeg bliver ikke tilført noget.

Er sportsjournalistikken kun form uden indhold? Drejer det sig primært om at fylde et koncept ud, hvor de stakkels sports-folk skal have stukket en mikrofon i næsen i sekunderne umiddelbart efter deres præstation for at se, om vi kan få nogle følelser uden på tøjet.

Eller er sportsjournalister simpelthen så uopfindsomme, at de ikke kan finde noget som helst interessant at spørge om med den forberedelsestid, de ellers må forventes at have? En fodboldkamp varer trods alt minimum 90 minutter...