fodboldinfo.dk

 

fodboldinfo.dk

 

 

 

> Endelig en analyse man kan lære af...

 

> Når sportsredaktører bekender deres tro

 

> Hvad skal der til for at få sandheden frem?

 

   Det går op...og ned...i store udsving...

 

> Hvorfor er sportsfolk
   utrygge ved pressen?

 

> Som man spørger, får man svar

 

> Onside - vi tager os selv meget alvorligt

 

> Alt for meget ligegyldig sniksnak

 

 

 

 

 

Det går op...og ned...i store udsving...

 

20.09.2010 - Da Brøndby vandt 2-0 i Lissabon midt i august, var der ingen grænser for superlativerne i medierne. Nu var det gamle BIF tilbage, og nærmest fra den ene dag til den anden var Brøndby en alvorlig trussel for FCK’s nuværende eneherredømme i superligaen.

 

Spol en måned frem…og så er der ikke den ting, der ikke er galt i Brøndby. Som i nationalsangen bugter udfaldene fra medier og mentalt udfordrede fans sig i bakkedal…i en voldsom stejl sinuskurve. Fra himmel til helvede på få sekunder. 

Alt er tilsyneladende sort eller hvidt, hvad angår Brøndby netop nu. Men er der meget andet i den virkelige verden end et skakbræt, der er sort og hvidt?

 

Ikke desto mindre falder de såkaldte eksperter og andre meningshavere over hinanden for at hudflette den fordums storhed på den københavnske vestegn. Men jeg sidder bare tilbage med  en fornemmelse af, at både augusts flor-omvunde roser og septembers negative udfald er ude af trit med virkeligheden. Det er blot endnu et par eksempler på selvsving og overdrev uden perspektiv og jordforbindelse.

 

Jeg undrer mig desuden over, hvad det kunstige drama skal gøre godt for. Et medie fik tilsyneladende nogle knap så intelligente, formodede Brøndbyfans til at møde op til en træning og råbe skældsord efter ’heltene’. Og det skaber selv-følgelig en historie. Men hvad kan den bruges til andet end at piske en perspektivløs stemning op? Efter min mening: Ikke noget som helst!

 

For sandheden er jo, at BIF ikke for nuværende har hverken forsvar, midtbanekreatører eller afsluttere i front til at kunne sammenlignes med mestrene fra 2005. Holdet anno 2010 har nogle åbenlyse svagheder, men vel ikke flere end at holdet sagtens kan være med i toppen af dansk fodbold – ikke reel mesterskabskandidat, men det er der vel kun ét hold, der er.

 

Det nuværende Brøndbyhold lider selvfølgelig under forgængernes meritter. Og sammenligningen kan ikke undgås. Men udsvingene i bedømmelse og blodtryk behøvede ikke at være så voldsomme...