Når sportsredaktører bekender deres tro...

04.11.2010 - Så er der igen kø foran mikrofonholderne, der godvilligt og ukritisk interviewer deres kolleger. Torsdag den 4. november. Brøndby IF har meddelt, at en direktør og tre bestyrelsesmedlemmer forlader klubben med øjeblikkelig virkning. Og straks står en række sportsredaktører - eller hvad de nu kalder sig selv - klar med holdninger og syns-punkter, der er grebet ud af luften.

For ingen hos Brøndby har villet fortælle om baggrunden for de fires afgang. Men det afholder ikke de selvbestaltede medieorakler fra at lancere det, de tror, som endegyldige sandheder.

Prøv at lægge mærke til, hvor mange gange journalister på tv siger: "jeg tror..." Det er blevet for nemt at være journalist. Det er blevet for nemt at være sportsredaktør. De behøver ikke besvære sig med research og fakta. De skal blot have en mening, og så er der straks en kollega, som også springer over, hvor gærdet er lavest, og skaber en nyhed ud af, hvad en kollega tror.

Vorherre bevares. Det er simpelthen for utroværdigt. Det er ikke kun utroværdigt. Det er også uværdigt. Det er til at få krampe i tæerne af...af at krumme dem.

Ethvert hensyn til nuancer og perspektiv skylles beredvilligt ud med badevandet. Og i den konkrete sag er skurken også udpeget, dømt og så godt som henrettet i et ulækkert og uanstændigt karaktermord, som er helt ude af proportion:

Brøndby IFs bestyrelsesformand Per Bjerregaard, der næsten egenhændigt løftede dansk fodbold ind i en moderne og professionel tidsalder, bliver nu hængt ud og lagt for had på et grundlag, der i bedste fald baserer sig på rygter, udokumenterede meninger og manglende konkret viden.

Per Bjerregaard og Brøndby har selvfølgelig selv lagt sig åben for den slags angreb, fordi kun få informationer slippes løs fra direktionsgangen. Men derfor kunne journalisterne godt være deres ansvar bevidst og udføre deres arbejde seriøst.