Hvorfor er sportsfolk utrygge ved pressen?

08.09.2010 - Da fodboldlandsholdets højre back Lars Jacobsen i et interview til Berlingske Tidende som optakt til EM-kvalifikationskampen mod Island (7/9-2010) blev spurgt, hvorfor sportsfolk taler så meget i klicheer, forklarede han det bl.a. med, at det giver interviewofrene en form for tryghed.

Det undlod journalisten at gøre mere ud af i artiklen. Og det kan der være mange gode og aldeles fornuftige grunde til. Men der kunne sagtens være god grund til at tænke nærmere over det, hvis man er sportsjournalist og godt i gang med at save i den gren, man selv sidder på.

Hvorfor føler sportsfolk, at de har behov for tryghed i relation til pressen? Er det fordi, de bliver fejlciteret, eller deres udtalelser risikerer at blive taget ud af sammenhængen, fordrejet og strammet op, så journalisten kan få sin kioskbasker med en skarpt vinklet og dramatisk overskrift?

Er vi - den udenfor stående offentlighed - som avislæsere virkelig til fals for kunstigt überdrama uden meget hold i virke-ligheden?

Jeg ville da meget hellere læse noget, som jeg kunne tro på og blive klogere af - i stedet for at skulle tage de alt for skarpt vinklede og overdramatiserede artikler med mere end blot en enkelt gran salt.

Jeg kan reelt ikke bruge den slags journalistik til noget. For som i det desværre stadig aktuelle H.C. Andersen eventyr, så har hverken journalisten eller den slags artikler noget på.

Giv mig i stedet noget indhold og substans, jeg kan stole på. Så kunne det også være, at interviewofrene ikke længere vil føle sig som ofre.