|
Snyd, straffespark...og hvad så?
17.10.2011 - FC Midtjyllands Rilwan Hassan falder omkuld i straffesparksfeltet i nærkamp med Brøndbys Anders Randrup. Det ligner et helt regulært benspænd, og dommer Anders Hermansen dømmer naturligvis staffespark.
I de følgende sekunder er Hermansen afskåret fra det, som tv-seerne og kommentatorerne får lov til at se: Slow motion optagelser fra flere vinkler, som viser, at der ikke er kontakt mellem Hassan og Randrup. Dommerens afgørelse var derfor forkert. Hassan skulle i stedet have haft en advarsel, og Brøndby et frispark.
Tv-billederne afslører også, at det nærmest kun drejer sig om få millimeter luft mellem Hassan og Randrup. Dommer Hermansen havde reelt ikke en chance. Og straffesparksmålet afgjorde kampen. 1 - 0.
Det er fodboldens visionsløse bagmænd, som insisterer på, at det skal være sådan.
Læren af det er: Det kan stadig betale sig at snyde, og fodboldspillere vil blive ved med at snyde, lige så længe de slipper godt fra det en gang imellem. (se i øvrigt også: 'Alle fodboldspillere snyder')
Men FIFA, UEFA, DBU m.fl. havde ikke behøvet at lade Anders Hermansen i stikken på den måde. Hvis kampens fjerde-dommer på sidelinjen havde haft adgang til en tv-monitor, kunne situationen havde fået en korrekt afvikling. Og det ville ikke have taget længere tid end den, der gik med at få straffesparket afviklet.
Hvis alle dommere i tv-transmitterede kampe havde en fjerdedommer med tv-adgang, så ville vi få afviklet samtlige fodboldkampe sportsligt korrekt. Og spillerne ville tænke sig om en ekstra gang, før de prøvede på at snyde.
Jeg vil endda vove den påstand, at vi - efter lidt tilvænning - ville opleve, at snyd helt forsvinder fra fodboldbanen. Sikken et perspektiv !
| 