fodboldinfo.dk

 

fodboldinfo.dk

 

 

 

> Nu må grænsen for accept være nået...

 

> Chip i bolden er ikke nok...

 

> 'Now we see more' er en vittighed...

 

> Tåbelig praksis må ophøre...

 

> Træder UEFA i karakter?

 

> Dommernes eget bagland gør det svært...

 

> Er dommernes grænse nået?

 

   ...og Valdes fik alligevel lov til at fortsætte

 

> 5 dommere har stadig ingen chance...

 

 

 

5 dommere...og Valdes fik alligevel lov til at fortsætte

 

03.11.2010 - Storkamp i Parken 2. november 2010. FCK-Barcelona i Champions League. FCK's N'Doye og Barcelonas Puyol kæmper om bolden, N'Doye laver frispark, men i det samme kommer Barcelonas målmand Victor Valdes flyvende uden for sit straffesparkfelt i en Toni Schumacher-lignende positur med benene så højt løftet, at hans støvle rammer en oprejst N'Doye i hovedet, og den stakkels FCK-spiller falder selvfølgelig omkuld - knockoutet.

 

Hvorfor fik Valdes lov til at fortsætte på banen? Jeg er sikker på, at dommeren - når og hvis han ser situationen igen - vil fortryde, at det røde kort forblev i baglommen. Men der er en forklaring på, at han ikke reagerer.

 

For han har allerede splitsekunder inden set en anden forseelse og truffet en anden beslutning. Han fløjtede korrekt for frispark til Puyol i samme moment, som Valdes begår sin vanvittighed. Dommerens koncentration var derfor rettet mod frisparket og den efterfølgende igangsætning, og i sådan en situation kan man som dommer sagtens overse det, der sker umiddelbart efter - selvom alle dommere bliver indprentet at holde øje med netop det, der sker efter et frispark for det tilfælde, at forseelsen fører til hævnakt eller lignende.

 

Men ét er, at dommeren et kort øjeblik mister sit fokus. Noget helt andet er, at der stadig var fire andre dommere på banen - heraf to på den banehalvdel, hvor forseelsen blev begået. Spillet er oven i købet stoppet, så dommerkollektivet har tid til at bruge deres mikrofoner og høresnegle til at kommunikere.

 

For Barcelona kunne sagtens have fået deres frispark samtidig med, at Valdes var blevet sendt tidligt i bad. Så det klinger lidt hult, når det tidligere dommerkoryfæ Pierluigi Collina i reklamer for den nye 5-dommer ordning står frem og siger: "Now we see more." Jeg kan kun tilføje: "...but still not enough - so use the tv-cameras."